Page 102 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 102

 Dernæst Dyrlægesønnen fra Farsø i Himmerland, Johannes V. Jensen og sidst men ikke mindst, Johan Skjoldborg der mest skrev om Bøndernes slægtsfølelse og om almuens slidsomme arbejde med opdyrkning af Heden, der netop efter 1864 fik en stor betydning. Man burde måske også nævne Gøngehøvdingens forfatter Carl Brosbøll, hvis kunstnernavn var (Carit Etlar) Der netop døde år 1900. det år man kaldte grænseskellet.
Stakkels Bedstemoder, denne gang hjalp det ikke at være revolutionær, ville man ikke høre måtte man føle! endnu en frygtelig byrde blev lagt på hendes skuldre, og denne gang af hendes Imposante (Ærefrygtindgydende) Svogre og svigerinder og mærkeligst af alt, selv hendes velhavende Svigermoder - utrolig at Bedstemoder hun kunne bære det. Familien havde talt! De havde gjort hvad de kunne, det var til Bedstemoders og børnenes eget bedste.
Efter min mening, blev det måske til Børnenes eget bedste, det spørgsmål vil jeg lade stå åben, jeg kan ikke afgøre det, men det har kostet og mærket dem resten af livet. De fem yngste Børn måtte hun give afkald på.
østgøgen er frostgøgen Sydgøgen er Dødsgøgen Vestgøgen er bedstgøgen Nordgøgen er sorggøgen.
Sådan lød en af de utallige remser man benyttede sig af førhen, ved næsten alle lejligheder, dette år må de første kuk have lydt fra nord, for det var en knust moder der samlede sine børn om sig for at fortælle dem at de måtte bryde op fra hjemmet. Økonomien slog ikke længere til, deres nye hjem ville blive i København, men ikke for dem alle. Hun forklarede dem, at hun nu var eneforsørger og






























































































   100   101   102   103   104