Page 103 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 103

 måtte arbejde hårdt for deres udkomme, hun evnede ikke at forsørge alle, derfor måtte fem af børnene have nye hjem.
I skrivende stund kan jeg næsten fornemme stilheden iblandet angst og gråd, da denne chokerende afgørelse er gået op for dem, dem der havde leget sammen i de smukke bakker ned til Mariager Fjord, skulle nu skilles, have nye stedforældre og nye hjem, det syntes umuligt, de følte det ikke kunne være rigtigt, spørgsmålene var mange og uoverkommelige.
Mormor ville tage de ældste med: Johanne Marie på 14 år, Margrethe på 13, Herdis på 12, og endelig Regner på 7, der var en spinkel, gammelklog dreng, og når hun valgte dem var det udelukkende for at de kunne hjælpe hende i pensionatet, da der ikke var råd til fremmedhjælp.
Dem der skulle have nye hjem, måtte love hende altid at være tjenestevillige, gøre hvad der blev sagt og udføre det man pålagde dem - uden kny, at være høflig, renlig og idet hele taget opføre sig på en måde, at ingen klage nåede hende.
De kommende dage gik med at bringe tøjet i orden så det kunne pakkes og sendes med godstoget, sammen med deres få ejendele og legetøj.
Næste dag kom adoptivforældrene samlet så afskeden kunne foregå på en gang, det har uden tvivl været en hjertensskærende scene der her har udspillet sig og jeg takker min gud for - ikke at have oplevet en sådan situation.
Morfars storesøster, den niogfyrrårige Maren Olette Hansen og hendes mand, den jævnaldrende proprietær Peder Hansen fra “Hammeldrupgården” Halleløv ved Slagelse, kom og hentede min moder, der var godt 10. år gammel, sammen med hendes 1. år yngre broder Andreas. Hos dem ville de, efter omstændighederne, få et meget




























































































   101   102   103   104   105