Page 104 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 104

 godt hjem, et velstående hjem på samme kulturelle niveau som det hjem de forlod.
Peder Hansen var en meget betydelig mand der på egnen, som det hed dengang. Grundtvigianerne så det forslog, hans fødder der var plantet stærkt og grundigt i valgmenighed, friskolen og grundtvigianismen, der alle dage havde været vor slægts akse - ja helt op til vore dage. Desuden beklædte han posten som sognefoged. Peder Hansen havde et stort folkehold, gården var på 125 tdl. og det var en meget stor gård på den tid, og han var god til at få en masse arbejdskraft ud af dem, på en rigtig lumsk måde. Folkene blev altid adviseret om den kommende dags arbejde ved morgenbordet, her var de jo alle samlede, så kunne han eventuelt sige: I dag kører vi de sidste roer ind, velvidende at det kunne de langt fra nå, folkene sled som æsler uden held, næste morgen: I blev vist ikke helt færdige i går, så I kan begynde dagen med at køre de sidste roer ind, og så ser vi hvad vi gør resten af dagen...
Folkene sled hele dagen uden held. Næste morgen lød det: Nu må I se at blive færdige med de roer, vi skulle jo gerne lave andet end køre roer ind resten af året...
Han havde også et forunderligt mundheld, når der kom nye folk sagde han: spis det i kan - knap og nap - og arbejd det I kan - godt og vel. Så min mor og Andreas kom ikke til at kede sig hvad arbejde angik. De fik tre nye søskende, Aksel på 19 år, Harmod på 17, og Marie på 16, og det var de nok heldige med, de undgik derved hvad man tit ser hos jævnaldrende sammenbragte Børn, Misundelse og jalousi.
Nu indgik de i den travle hverdag, når de ikke gik i friskolen, Mor malkede Morgen og aften, det var dengang Kvindearbejde, men for Mor var der ikke noget nyt i det, det havde hun også gjort i sit gamle hjem.






























































































   102   103   104   105   106