Page 106 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 106

 man ikke meget dengang, dels var det dyrt og dels var der var mange pligter i det nye hjem, jeg tror aldrig hun var sig selv i alle de år, måske kun når hun var alene.
Mormor havde trukket hende til side, da hun rejste hjemmefra, og gentaget at hun skulle være en god pige, være tjenestevillig, samt vise sin taknemmelighed over for hendes stedforældre, og da hun var den ældste se lidt efter om Andreas var artig, og om han opførte sig ordentlig, da han var noget af en spilopmager. Da Mor var utrolig loyal over for sin Mor og overfor alvoren i familiens Katastrofe, lagde hun sig det meget på sinde, men den barndomsrolle Mormor her tildelte hende blev nok hendes Livsrolle, der varede til hendes død.
Hun forblev Hjælpsom over for alle, viste offervilje i sit eget hjem og for hvem der havde behov derfor, hun var taknemmelig for den mindste venlighed fra andre og desværre også ret underdanig overfor folk i offentlige erhverv, især Læger, det har aldrig været rart at overvære. Hun søgte altid at forstå folks handlemåde, om det aldrig var så ondt for derefter at tilgive.
Der er noget godt i alle mennesker, sagde hun altid - også i dig - kunne hun tilføje, medens hun så huldsaligt på mig. Maren og Peder Hansen var dygtige fremsynede mennesker, der troede på uddannelse det være sig både på det faglige og kulturelle område, ellers havde, sagde de, man ingen krav på fremtiden. Enhver generation måtte selv tilkæmpe sig sin egen frihed og udvikling og det kunne man kun nå gennem uddannelse, således man altid var på højde med udviklingen. Sådan var der ikke mange bønder der tænkte dengang, men derfor kom hans sønner på landbrugsskole og Højskole, datteren og hermed mor, kom på husholdningsskole og Vallekilde Højskole. Derefter blev hun sygeplejeelev på Usserød sygehus oppe i Nordsjælland.































































































   104   105   106   107   108