Page 109 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 109

 underdirektører og sekretærer. Ikke fordi hun var snob, og dog - var hun måske lidt af en aristokrat.
Pensionat for det bedre borgerskab var noget nyt og det skulle vise sig at blive en succes og der tilmeldte sig så mange at de måtte spise i hold.
Til at begynde med var der ingen udgifter til lønninger idet hendes børn gik til hånde i hverdagen, så man kan sige hun kom godt i gang. Det var måske ikke en levevej hun blev særlig velhavende af, men hun kunne have en anstændig livsførelse, at ernære sig med de næste 26. år indtil hun gik på pension og bosatte sig i Ringe på Fyn, med en mindre sparekassebeholdning til at forsøde sin alderdom med.
Det var en modig beslutning at tage for et menneske der hele sit liv havde opholdt sig på landet, hvor livet var et nærdemokrati, hvor alle kom hinanden ved. Hvor man hjalp hvor der var hjælp behov og de samme mennesker på egnen deltog i fest, glæde og sorg, man deltog på lige fod til foredrag. gymnastik og andre fritidsbeskæftigelser, i de nye forsamlingshuse der skød op i det ganske Land. Bedstefar var en meget oplyst mand der havde et godt humør, var livlig, og fyldte godt i sit hjem. En mand, der levede med i tidens åndelige og materielle liv. Og det var ikke få som besøgte ham angående råd og vejledning.
Det var en forunderlig grødetid, grundtvigianismen var måske på sit højeste, højskolerne var i udvikling, en oplysningens morgengry, der gav sig udslag på mange måder gennem foredrag, sang og leg, mentalhygiejne, poesi og naturen blev opdaget. Holdninger blev revet ud af den mørke middelalder og romantikken holdt sit indtog, ført frem af Henrik Steffens og Adam Oehlenschläger.
Begge mine bedsteforældre var ivrige Grundtvigianere, for hvem det kristne livssyn var hovedsagen frem for det





























































































   107   108   109   110   111