Page 113 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 113

 dybt chokeret grædende Pige der følte hendes tilværelse brast i ruiner. Psykologbistand var dengang en by i Rusland. Traumer og neuroser udløst af chok eller ulykkelige hændelser måtte man selv gennemleve og jeg tror aldrig Mor blev sig selv igen, hun kom aldrig over skammen selv om den nære familie tav. Det påstår jeg med en tildragelse der skete 20. år efter.
Da jeg var 13. år, havde en skolekammerat lagt en seddel i min lomme uden jeg bemærkede det, hun skrev på billetten om jeg ikke ville være kæreste med hende. Mor fik fingrene i dette kærestebrev og kaldte på mig. Det skal siges at Pigens søster lige havde fået et barn uden for ægteskabet og gik hjemme.
Mor var kridhvid i ansigtet nev mig og tæskede mig ubehersket medens hun skrigende skældte ud. Truede mig med at jeg blev sendt på Drengehjem. Sådan havde jeg aldrig set min kærlige Mor. Det sluttede med jeg måtte love aldrig at se denne Pige igen. Jeg blev naturligvis selv chokeret, fattede ikke en meter, det var bare en skolekæreste og jeg tænkte ikke i de baner, men som voksen forstod jeg, at det var en reminiscens fra den frygtelige situation mor blev bragt i som ung. Forstod alle de suk der faldt fra hende når hun gik i egne tanker! Imidlertid blev der søgt Kongebrev eftersom Mor kun var 23 år og man var dengang først myndig som femogtyvårig.
!5. november 1924. kom så bevillingen fra Christian den tiende, der efter sigende var Konge af Guds nåde og gjorde allernådigst vitterligt.:
Efter derom allerunderdanigst indgiven ansøgning bevilge Vi herved i overensstemmelse med § 35. i lov nr. 276 af 30. juni 1922. allernådigst, at Murermester Axel Gunnar Pedersen og Frk. Astrid Hessellund må vies i Brudens Hjem i sort.






























































































   111   112   113   114   115