Page 14 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 14

 og slut ved 21 tiden. I den tid har det ikke været noget særligt udkomme at handle med sovemedicin.
Den bedste tid, sagde Far, var om efteråret når Høsten var inde, så blev alle Kreaturer og Får slået løs og gik over alt, dem skulle Far så vogte, og her fik han en gave, at give videre til os Børn, han havde sans for naturen så hvad der skete derude helt ned til den mindste detalje.
Han lærte os at se på den vidunderlige skiftende Himmel, især om efteråret når solen gik ned bag de rosenfarvede skyer “Der står et slot i Vester led”. Det lilla skær over det bølgende Korn, eller når han med sine store stærkt fregnede hænder, bøjede græsset til side og afdækkede en lille Lærkerede, med formaningen om at det måtte vi ikke sådan gå og gøre, “Jeg ved en Lærkerede jeg siger ikke Mer”.
Vi så på stjernehimmelen i oktober nætter. Eller når han kom til at sparke en roe om, og satte sig ned for at genplante den, vi så Mosekonen Brygge og Lygtemændene der hoppede rundt derude i Mosen, og når det var tordenvejr, hvor vi altid blev kaldt op så man var klar hvis lynet slog ned og satte ild i stråtagene, derfor lærte han os at betragte uvejret som et storslået skuespil, ingen af os Børn har nogensinde været bange for de tilskikkelser der skete i naturen.
Herude var han glad, herude var han Hjemme, her kunne han fortælle som den gode fortæller han var.
Som vogterdreng fik han tiden til at gå ved, at skære Pilefløjter, eller Tøjrepæle, som han solgte, omend han fik en ussel pris.





























































































   12   13   14   15   16