Page 25 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 25

 Det er alles udkomme, vores pligt er at høste når Kornet er modent, prisen taler vi om senere, men lønnen skal være lidt højere end vi plejer van, og kun dig vil vi forhandle med til den tid, og denne Høst bestemmer vi selv hvor og hos hvem vi begynder.
Paul, der senere blev Sognefoged, indgik naturligvis på deres betingelser og syntes Bønderne havde sluppet billigt, han kunne ikke frigøre sig for en ubehagelig tanke om, hvem der havde været størst i denne for Bønderne penible sag, men ikke alle var lige så glade som Paul, for det viste sig at man begyndte at høste for de Bønder der havde den bedste holdning over for Landarbejderne og så nedefter til de sure og gnavne, der var edderspændte over på den måde at blive nedvurderet på.
I Farmors Hjem stod det ikke godt til, Farfar var ikke hjemme, det var på det tidspunkt han forsøgte sig i Jylland som kludekræmmer.
Mormor forsøgte at tjene så meget at de kunne holde føden i Hus, en Aften hun var oppe og Malke køerne på Gården, Døde min Farbror Erik, der var syg af bronkitis, i armene på sin storebror Karl der kun var 7 år. Denne forskrækkelse forvandt han aldrig.
Min Farmor kolabsede og flyttede tilbage til Sandet ved Jyderup hvor hun fik samme slags arbejde på de samme betingelser som hun rejste fra, men det var hendes hjemegn og kunne søge trøst og hjælp hos familien. Til gengæld måtte Far lades tilbage, og da der på dette tidspunkt ikke var nogen samfærdselsmidler var det yderst sjældent han så sin familie, højst til Jul. Gad vide hvilke tanker han gjorde sig om natten i sit brolagte






























































































   23   24   25   26   27