Page 29 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 29

 Det kan desværre for nogle af mine efterkommere være svært at forstå dette hører hjemme i en slægtshistorie, men det er for mig meget vigtigt, for efter min opfattelse, er dette hele vendepunktet til den nye fremtid, og naturligvis også til de uendelige katastrofer der nu skulle møde Menneskeheden, men også væk fra det stillestående.
Der fandtes, andre former for fremskridt og filosofi end Marx’ lære. Der var dem, der sagde, at alt, hvad der hidtil var sket, ikke havde været nødvendigt for Menneskehedens udvikling, men blot var fejltagelser og forvildelser forårsaget af Kongers og Præsters undertrykkelse af Folkene. Og atter andre prædikede rolig og sagligt - uden spekulationer om, at Menneskeheden passerede nødvendige stadier og var ofre for fejltagelser - at alting ville blive bedre og bedre, og Himmeriget nås her på Jorden gennem sociale reformer og videnskabelige opdagelser. Før katastrofen i 1914 var der ingen, som satte et alvorligt spørgsmålstegn ved denne fortrøstning til fremtiden. Den første Verdenskrig blev netop derfor så frygtelig en erfaring. Den kuldkastede denne tro på fremtiden hos mange Mennesker - en tro, der havde været lige så uafrystelig som troen på den almægtige Gud i det 17. århundrede.
Frem til 1914 rådede den lyse optimisme. Videnskabsmændene ansås for Menneskehedens vejvisere, oplysningen var vejen frem, (som den stadig er det) oplysning, udvikling, det var kodeordene, den nye tro, hurtigere, fremad, jo før jo bedre. Men når jeg sidder her,
































































































   27   28   29   30   31