Page 38 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 38

 Kulde. Grøn og lys ved lærkesangen, smiler den til os fra Vangen.
Det lille Føl så Barnetrygt står ved sin Moders side; det ser på Verden uden frygt med øjne, store, blide.
Det kender ej til bånd og tvang, men kun til leg på græsblød Vang. Et Sommerbillede: Himmel blå og Blomstersmukke Enge, den hvide Kirke; Køer, der stå og pynte smukt på Vænge, mens Hyrden sidder glad på sten og fløjter Stær af Pilegren.
Fra den friske Morgenstund Leen gennem Kornet klinger Dagen lang, til Nattens blund Aftenklokken sødt indringer. Høst, du Årets gyldne krone, til din pris skal sangen tone!
Ind fra Mark det sidste Læs! Alle er nu fro og glade. Højt sig hæve gyldne Hæs, nær ved Bondens fyldte Lade. Raske Karle, Piger milde, glæd jer nu til Høstens gilde! Marken mistet har sit Guld, endt er Høstens glade Møje; Bonden har sin Lade fuld, atter skal han til at pløje; Furen dyb og ren han drager, fulgt med skrig af sorte Krager.
På Kæmpehøjen Drengen står,
klart blinker øjets Stjerne; langt flyver tanken fra hans Får, til Heltetider fjerne.
I højen hviler Kæmpens Ben; men mindets Rune står på Sten!
Ved flæsk og mjød i Odins sal vandt Kæmper kraft og styrke; ej mere vel i Danmarks Dal vi høje Aser at dyrke, men Bonden endnu elsker Sul og Pølser til den glade Jul.


























































































   36   37   38   39   40