Page 42 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 42

 Dreng, og jeg bad Far holde op, støttet af Mor, og jeg kunne godt se Far blev ked af det, men sådan var han, han tænkte ikke følelsesmæssigt så dybt.
Min Mor.
Lad det være et banalt billede, lad det være et forslidt billede, billedet der giver den optimale følelse af Slægtskab, billedet af den gamle knudrede Eg på den åbne plads i skoven. Det er gammelt med krogede grene og en tyk furet kanneleret Bark, men det er et stærkt Træ med benhårdt Ved, det har groet op gennem fortiden, i nutiden med en sådan kraft at det vil gro langt ind i Fremtiden, det har stået sin prøve i al slags vejr Frost kulde, stegende varme - selv ikke storm og den evige Vind har fået den til at hælde.
Det er dit Træ. det er mit Træ. Vort stamtræ.
Dets stærke Rødder bugter sig ned i Fortiden der har givet det næring igennem årtusinder hvor kun de stærkeste, de seje og de klogeste overlevede.
Fra dengang vi var Jægerfolk og Nomader, sikkert øje sikker Hånd, og til de første der slog sig ned og fandt det nemmere at overleve når de kunne bo fast i lune Jordhytter i de kolde Vintre, hvor mange Nomader bukkede under, de holdt Husdyr, lærte sig at så og dyrke, avle - bringe til huse, lagre til den kolde tid.
De andre jægere kaldte dem Boende, deraf det stolte Navn Bonde. De udviklede sig gennem glæde og sorg, ulykke og glæde.




























































































   40   41   42   43   44