Page 5 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 5

 fra mine forældre og nærmeste familie, og dem vil jeg da fortælle om.
Hjemmet der var fattigt lå ved kanten af den store smukke Åmose, her fødtes så Faster Karen der døde, derefter Faster Laura, en ret håndfast Dame, så min Far, derefter Farbror Erik, dernæst Farbror Karl, og så til slut Faster Karen der blev opkaldt efter sin døde søster.
Husly fik de ved at min farmor Malkede Kreaturer Morgen og aften, og gik ellers til hånde ved høst, Lugning og optagelse af Roer, samt vask der var et forbandet strengt arbejde, det foregik ved at stå og gnide tøjet hårdt mod et vaskebræt der stod i en balje med varmt vand. Det tog som regel en dag og hænderne så herrens ud, hvide og frygteligt rynkede, derefter ud at malke og så hjem og passe sin familie.
Betalingen for et sådan slid var som regel, et usselt Hus, mælk til eget forbrug og en halv gris til Jul, samt 3. tønder kartofler. Farmor var fra egnen og hele hendes familie boede i Reerslev, Hallenslev og Gørlev, de ernærede sig som Bønder, Husmænd, Landarbejdere og daglejere, men jeg tror hun var glad for sit lille hjem Mand og Børn, som alle andre unge Mødre, man var taknemlig for det man havde, udviklingen var ikke nået ud på landet endnu, man havde at være taknemlig for den hylde man var placeret på, det var Guds vilje. andelsbevægelsen var først lige begyndt, så udviklingen på Landet kom først ca. 20 år senere ved første Verdenskrigs begyndelse.































































































   3   4   5   6   7