Page 51 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 51

 Godsejerne var meget utilfredse med, at Bønderne kunne opsige deres fæste og forlade det Gods, de boede på. De søgte at interessere Regeringen for deres vanskeligheder, og i 1733 udstedtes forordning om Stavnsbåndet, der forbød Bønder at forlade deres fødegods uden Godsejerens tilladelse. Formelt begrundedes forordningen med nødvendigheden af at have mandskab til rådighed for den nyoprettede landmilits, men det var ikke noget argument, der vejede tungt. Nu opnåede Godsejerne, at de al tid kunne få fæstere til deres bøndergårde og således være sikre på en konstant inkassering af landgilde og andre afgifter. en anden vigtig regeringsbeslutning var forordningen af 1735 om Kornhandelen, der stort set fastslog, at Danmark fremtidig skulle have monopol på afsætning af Korn i det søndenfjelske Norge. Man fristes til at tro, at denne forordning har været medvirkende til, at kornpriserne fra dette år begyndte at stige, først meget beskedent, men støt, og efterhånden temmelig stærkt.
Den stigning i kornpriserne, som var begyndt omkring 1735, viste sig holdbar. Ar for Ar steg kornpriserne støt, så det efterhånden blev en god forretning at eje Jord. Derimod blev fæsternes kår snarere værre. De havde ikke synderligt korn til salg ud over deres eget forbrug, og de udnyttedes i stigende grad til hoveri, således at de ofte måtte holde langt flere tjenestefolk og Heste, end ejendommen kunne bære, for at yde det tilstrækkelige hoveri og samtidig passe gårdens egen drift.
Grunden til, at de udnyttedes så stærkt til hoveri, lå i de stigende ejendomspriser. Godserne handledes ofte, og for at forrente store summer, der efterhånden anbragtes i dem, var de nye ejere fristet til at udnytte deres bønder til den yderste grænse. På den anden side indså
































































































   49   50   51   52   53