Page 52 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 52

 forstandige Godsejere også det urimelige i, at den klasse af befolkningen, der arbejdede i det økonomisk vigtigste erhverv, udnyttedes på den måde. De var klar over, at en forbedring af bøndernes kår ville komme hele samfundet til gode. I disse betragtninger var de påvirkede af fysiokraternes tanker om Bondefrigørelse.
Det første og måske det økonomisk vigtigste skridt i retning af forbedring af bøndernes kår blev gjort allerede under det gamle regime, i Guldbergtiden. I 1781 udkom forordningen om fællesskabets ophævelse. Herefter skulle landsbyfælledsskabet ophøre, såfremt en at lodsejerne ønskede det, dvs. at han skulle have sin mark udskilt af landsbysamfundet og samlet på et sted, medens agrene hidtil havde været spredt i snesevis over vangene. Resultatet af denne bestemmelse blev en storstilet udskiftning af jorden, der af praktiske grunde i regelen fulgtes af en udflytning, idet ikke alle bønderne med fordel kunne blive boende på de gamle steder, hvis jorden skulle samles i enkelte lodder til hver mand.
Det blev dog først efter regeringsskiftet i 1784, der kom gang i reformpolitikken på alle områder. I det år overtog kronprins Frederik regeringen fra sin sindssyge Far.
Det gamle statsråd blev afskediget og et nyt udnævnt, hvori bl.a. A.P. Bernstorff og Christian Ditlev Reventlow fik sæde. En landbokommision blev nedsat og en række reformer udkom, således stavnsbåndets ophævelse, om hoveriets afløsning, om statsstøtte til de bønder, der ville overtage deres gårde til selveje Osv. I tiden indtil 1807 regner man med, at 2/3 af fæstebønderne var blevet selvejere. Dermed gik bevægelsen i stå på grund af de vanskelige økonomiske































































































   50   51   52   53   54