Page 55 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 55

 at statens almindelige indtægtskilder truede med at tørre helt ud. Storhandelens sammenbrud ramte toldindtægterne på det føleligste, ligesom det svigtende erhvervsliv i høj grad gik ud over borgernes almindelige skatteevne. Hertil kom, at statens finansielle status ved krigsudbruddet ikke var den bedste. Man havde undladt at benytte de gode år til at konsolidere finanserne og pengevæsenet. Regeringen greb derfor til det gamle middel. Man lod seddelpressen arbejde, og gennem de offentlige udgifter pumpedes en stadig voksende strøm af dækningsløse sedler ud i erhvervslivet. Følgerne udeblev ikke. Valutaen sank stadig, og priserne steg.
I begyndelsen skete udviklingen ret langsomt, men efterhånden foregik den i stærkt stigende tempo. I 1809 havde kurantsedlen kun 1/3 af sin værdi, 1810 var den sunket til 1/5 og 1811 til 1/7. Der indtraf så en kortvarig standsning, idet regeringen oprettede et valutakontor til regulering af udenlandske betalinger, men da dette saboteredes fra alle sider og ikke mindst fra statens, brød dets virksomhed sammen, og kursfaldet begyndte igen. Kursfaldet gav anledning til voldsomme valutaspekulationer, idet alle søgte at købe den stabile Hamborgske mønt for derved at bringe sig i sikkerhed, hvilket naturligvis yderligere stimulerede faldet. I 1812 var kurantdaleren kommet ned på 1/14 af sin oprindelige værdi, og man besluttede derfor at søge gennemført en radikal stabilisering af pengevæsenet gennem en nedskrivning. Dette skete ved en forordning af 5. januar 1813, det er denne begivenhed, man kalder Statsbankerotten. Den nedsættende, dette ord har, viser datidens indstilling over for begivenheden. De tilsvarende, overordentlige hyppige hændelser i vor tid har bragt et andet og mere neutralt ord i anvendelse. Nu hedder det

































































































   53   54   55   56   57