Page 56 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 56

 blot stabilisering, devaluering eller lignende. Ved samme lejlighed oprettedes en ny statsbank, Rigsbanken.
De første år efter 1814 er fyldt med forhåbninger om at komme i gang igen, og til tider så det virkelig ud, som skulle det lykkes. Der kom et par gode år for landbruget, men snart stod det klart, at bedringen var forbigående.
Tilliden til Rigsbanken var kun ringe. Bevidstheden om, at det var staten, der ejede den, og erindringen om dennes tidligere misbrug af seddelpressen gjorde erhvervslivet mistænksomt. Kursen påvirkedes deraf og faldt hurtigt til ca. 5. % Allerede i sommeren 1813 lovede staten derfor, at den ville omdanne banken til privatbank, i håb om, at dette løfte ville berolige stemningen, hvad der også i nogen grad lykkedes, så kursen rettede sig betydeligt.
I 1818 oprettedes så Nationalbanken, der overtog Rigsbanken aktiver og passiver, Banken blev en privatbank, der ejedes af aktionærerne. Det var dels folk, der tegnede en ny aktiekapital, dels bankhæftelsesyderne, der således opnåede nogen erstatning for formuekonfiskationen i 1813. Forholdet til staten ordnedes ved en Kongelig bevilling, der skulle gælde i 90 år. Hovedpunktet var, at Nationalbanken skulle have monopol på seddeludstedelsen. Helt uden indflydelse blev staten dog ikke, idet bl.a. en af de fem direktører skulle udnævnes af Kongen.
Den politik, banken skulle følge, gik ud på, at sedlerne skulle bringes i pari. Dette kunne nås ved en formindskelse af seddelmængden. Dette gjorde man dels ved at forhindre udlån ved en meget høj diskonto, dels ved at optage store lån, hvorved seddelmængden straks nedbragtes noget, bestræbelserne for at bringe vor valuta






























































































   54   55   56   57   58