Page 6 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 6

 Hun selv var et kærligt menneske uden den store intellekt, måske lidt intetsigende, fandt sig i for meget, Pligtopfyldende og opofrende, lod sig køre med, Børnene og kun Børnene var hendes Verden, mere ønskede hun ikke, kun Børnenes vel, det skulle senere vise sig, at dette ønske kunne hun knapt leve op til, selvom Guderne skulle vide, at hun strakte sig så langt det var Menneskeligt muligt.
Hendes Broder der blev kaldt store Hans var en Kæmpe med utrolige Kræfter, men som vanligt er den slags mennesker ret godmodige, man sagde om ham, at det ikke var ham der havde opfundet det varme barbervand, med et slet skjult udtryk sigtende til hans hjerneaktivitet. Men nok om det, omtrent der hvor Åmose Å skifter navn til Halleby Å, ligger Bromølle Kro, en ældgammel kro, her var store Hans “Udsmider” dvs. det var som regel nok han rejste sig, så blev der ro, men en Dag blev der tumult, nogle udenbys Karle var blevet fulde og gav sig i klammeri med de stedlige, så der blev et voldsomt slagsmål, så Hans måtte på Arbejde, de tre fremmede blev båret udenfor, men her gik de på ham med en tøjrepæl som de drev ham over nakken, nu blev Hans vred og svang sin Kæmpenæve mod den mest ophidsede der blev ramt så kraftigt og uheldigt at han døde.
Hans blev gemt væk, Familien skillingede sammen, Billet blev købt fra Hamborg til U.S. A og Store Hans rejste, han sendte et kort ved ankomsten til Amerika, siden hørte ingen fra ham.
Da pengene ikke var store, blev det en hård byrde for mine bedsteforældre. Hvor længe de opholder sig på “Sandet” i Sønderrød ved jeg ikke, men det kan kun være































































































   4   5   6   7   8