Page 75 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 75

 havde han 1. Barn, Kirstine Andreasen Hessellund. Hun blev gift med Hans Hessellund Rasmussen i Boulstrup, en Broder til hendes fars tredje Hustru, altså hendes stedmoder. Oldefars anden Hustru, Maren Pedersdatter, var født d. 29. oktober 1832 i Pedholt, og døde d. 23. juli 1857.
Hun var kun 17 Ar, da hun i 1850 blev gifte med den 32- årige Andreas. Med hende havde han 4. Børn. Utroligt! jo ældre han blev des yngre blev hans hustruer, desværre tog han sine fif med sig i Graven.
To år efter Oldefars anden Hustrus død blev han gift med Oldemor. Hun var kun 21 år gammel, da hun med kærlighed og omhu tog sig af de 5. små moderløse børn, og selvom hun selv fik 6. Børn, blev der ikke gjort forskel alle børnene imellem. Om deres hjem i Dyngby siger et af børnene, at få har haft så godt et hjem som denne store søskendeflok. Oldefar var i sine yngre dage betroet mange forskellige hverv, men da han senere blev grebet af det Grundtvigske åndsliv trak han sig noget tilbage fra arbejdet udadtil. “Hvad du evner kast af i de nærmeste krav”, disse Bjørnsons ord gjorde han til sine egne og levede herefter sit liv mere for sit hjem og sine Børn, end han før havde gjort.
Han havde et mægtig humør, var livlig og fornøjelig at tale med. Han var i det hele taget en skikkelse, der fyldte godt i sit hjem, en Mand, der levede med i tidens åndelige og materielle liv, og han havde en mening om tingene, som mange holdt af at høre. Derfor var der adskillige, der fandt vejen om af Andreas, når det gjaldt om råd og vejledning.































































































   73   74   75   76   77