Page 86 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 86

 Morfar var en stor lyriker, skrev smukke vers og rim, hans håndskrift var meget flot og sirlig.
Mormor og ham var meget ærlige, loven og pligten først, respekten for medmennesket, hjælpe hvor der var hjælp behov og efter evne, derefter fornøjelser, deltagelse i møder og sammenkomster og gymnastik der altid har været landbrugets fornemste sport.
De opdragede deres børn, at undvære til dem der havde det svært og altid være lydige og hjælpsomme ikke alene hjemme, men i høj grad ude og være loyal og pligttro, en god kammerat. (det blev gjort så grundigt, at det går igen til mine søskende og mig, hvilket ofte har været svært i denne egoistiske verden, der er så fjern fra dengang. 100 år tilbage er længe med den udvikling hele verdenen har været ude for, især de sidste 50 år, i dag hjælper store ord og fedt flæsk ikke, man vil blive betragtet som tåbe, og det kan have givet nogle komplekser, al opdragelse kan man ikke kaste af sig.)
De blev opdraget i en god ånd, gik i friskole som alle i familien før havde gjort. Børnene havde gode udviklingsmuligheder i og omkring Gården, der lå 63. meter. over daglig vande, så man kunne se ud over den smukke Mariager Fjord, hvor de legede og løb sig trætte i den friske luft på de skovklædte skrænter ned mod Kjelstrup sø.
Da min Moder lå på sit dødsleje, gik hun i koma ind imellem, hun ville ikke slippe livet, livsviljen var utrolig, en af hendes kampvåben, at undslippe døden, må have været at fremmane indre billeder fra sin barndom, på “Carlseje”, hun talte så højt at vi kunne høre hun var tilbage i sin






























































































   84   85   86   87   88