Page 87 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 87

 barndom, hun beskrev vejen til gården og naturen deromkring. Denne lille Mor som lå der og stred for at holde fast i livet, skønt hun ikke var bange for døden, hører nok til det stærkeste jeg har set, vi blev kaldt til lejet af lægerne, mange gange, at skulle vi tage afsked var det nu, men hver gang vi kom, og var der alle, kunne vi se på hjertediagrammet at hjerterytmen gik tilbage i sit normale leje, selvom hun ikke var ved bevidsthed, var følelsen af hun ikke var alene. Lægerne udtalte sig om de aldrig havde været udsat for lignende tilfælde, og efter alle normer ikke kunne være i live, sådan gik nogle dage, men så stod hun ikke ud længere.
Man kan måske mene, her i vor tid, at disse grundtvigianere med deres højskoleånd havde løftet sig lidt for højt, det kneb benene kunne nå jorden. Denne svulstighed med fine ord og store armbevægelser ved talløse foredrag i forsamlingshusene og møder i hjemmene der foregik i de år, kunne man måske knapt leve op til, de var dog kun mennesker, alle talte i de kredse om udvikling, kultur, øge videbegæret, lytte til historiens sus og store vingeslag, man sang om frihed og frigørelse, talte om det personlighedsdannende, horisontudvidelsen og det opdragende i at stå frem og fremsige svulmende kærlighedsvers af de store lyrikere og digtere, ansvaret, ansvaret for sig selv og andre, frihed under ansvar, ansvaret for sig selv og sin krop i forvandlingen, Pige Dreng til Kvinde Mand, Respekten for andre menneskers holdninger og tanker, respekten over for arbejdet, for sine foresatte samt Gud Konge og Fædreland, kæmpe samme til sidste blodsdråbe” og fanden og hans pumpestok”, det havde været en umulighed for dem at leve i dagens Danmark.

































































































   85   86   87   88   89