Page 89 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 89

 Grangren i Buskadset, står en ældgammel mosbegroet Marmorgravsten med indskriften: MAZARD DE LA GARDE. Jeg tog et billede som indgår i familiearkivet.
Mormor og Morfar levede nu videre på Carlseje, de stod ikke tilbage for den tidligere frodige slægt, de havde fået 8 Børn og fremtiden så lys og lykkelig ud, det næste barn var på vej skete der en frygtelig ulykke på Randers banegård, jeg refererer fra avisen:
Il En portør klemt ihjel under Rangering. II
Julenat er der her på Banegården sket en såre beklagelig ulykke, idet portør Kristian Sofus Becher under rangering blev klemt ihjel mellem to Jernbanevogne.
Ulykken skete ved ettiden, da Becher sammen med et par andre portører var beskæftiget med op rangering af de til afgang med morgentogene bestemte vogne. Becher, der ved sin signalfløjte selv ledede rangeringen, var just ved med rangermaskinen at samle en spredt lang vognrække på et af lossesporene, og efter at han havde sendt sine to medhjælpere ind at koble to steder, ville han selv kuple et tredje sted i rækken, men er derved enten trådt forkert eller har været for sent på færde med at gå ind mellem vognene, mellem hvis buffer han fik bækkenpartiet og underlivet fuldstændig knust. Den nærmeste af hans medhjælpere, som efter endt kobling just kom ud fra vognrækken, så den skete ulykke, sprang til og greb portør Becher, idet han bevidstløs segnede om fra bufferne, dog nåede han ikke at få ham halet til sig, forinden et jernbanevognhjul havde afskåret et af Bechers ben.






























































































   87   88   89   90   91