Page 92 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 92

 Man ser her, at provinspressen, her i socialismens barndom og organisationernes gennembrud, var tydeligt benovet over det store opbud af Fremmede Fagforeningsledere, de mange signerede kranse og det store opbud af kollegaer fra hele Jylland.
Jeg vil i al beskedenhed nævne, at den store Familie der også var mødt op fra hele landet, i sorg over en ven søn eller svigersøn, samt alle søskende på begge side, hvoraf flere var betydelige og ret omtalte mennesker.
De kom ganske vist ikke med hornmusik og røde faner for at agitere fagpolitik, sådan følte de det, disse Bønder - det var deres tab, deres begravelse og det skulle disse fagforeninger ikke bruge som platform til at agiterer for socialisme med røde faner.
Kirken var ikke et forum for disse ideer, det var blasfemi intet mindre. Bønderne var opdraget i Grundtvigs ånd, at liberalismen skulle foregå via Friskole og højskole, “med det levende ord og så fortsætte ude i livet, ude i tilværelsen. Det var aldrig faldet dem ind at Socialismen og Grundtvigianismen stor set havde det samme endemål, oplysning og kun gennem oplysning kunne folk blive lige. Bønderne gik kun, uden at se sig tilbage eller til siden, efter Grundtvigs egne ord.
Hvad solskin er for det sorte muld, er sand oplysning for muldens frænde, langt mere værd end det røde guld er sin gud og sig selv at kende.
Og videre som Grundtvig i et digt omtalte sin egen far, der var en stille Mand med godhed for alle, det hedder her.:





























































































   90   91   92   93   94