Page 95 - Regner Hessellunds Slægts Historie
P. 95

 Derimod var hun aristokratisk, så det forslog noget, tålte ingen modsigelse, heller ikke i hjemmet, hvad hun bestemte havde man at rette sig efter og der var ingen formildende omstændigheder. Som Barn kom jeg der af og til, mest når, Mor havde sendt mig med kyllinger, flæsk eller æg.
Jeg kan love det var ikke af fri vilje, jeg brød mig ikke om hende, alt var pligt, opførelsen skulle være korrekt, man skulle bukke, man måtte ikke sige et ord under middagen, bag efter op og sige tak for mad og bukke næsten til gulvet med den anden arm strakt ned langs buksesømmene, jeg følte altid at luften var fuld af øretæver, så jeg gik altid rundt med stive ben og ørene lagt helt tilbage. Var jeg i haven skottede jeg til vinduerne, for jeg vidste hun stod der for at se om jeg holdt mig til havegangene. Jeg gik altid rundt med et dumt grin på munden så hun kunne tro jeg var både en artig og god Dreng, jeg må ha’ set åndsvag ud.
Ja - hende var jeg sågu’ ræd for, hun var overordentlig streng. Min Far sagde altid, når min Mor ikke hørte det, “nå skal du besøge den stramtandede i Dag? Ja så må du hellere sørge for at opføre dig ordentlig, til en forandring”, medens han så forbandet huldsalig ud.
Til min store trøst gjorde hun ikke forskel, hendes Broder boede hos hende i mange år, han havde ellers fod på alt og talte i et væk, men der kom heller ikke et ord over hans læber, når vi spiste, også han måtte takke for maden både til søsteren og Pigen, derefter listede han lige så stille op ad trapperne til sin lille lejlighed.































































































   93   94   95   96   97